Opskrift på Cæcarsalat med hjemmelavede croutoner

Svigermor har efterspurgt opskriften på Cæcarsalat, som vi har serveret for familien flere gange. Vi laver ofte cæcarsalat, hvis vi skal have lidt lækkert men let. Både til os selv en fredag aften eller til gæster.

Vi serverer det med stegte kyllingefileter og hjemmelavede croutoner. Jeg laver som regel ikke dressingen selv, da det er lidt besværligt. Men det er dog vigtigt, at købe en rigtig god dressing og ikke en der er for billig. Cæcarsalat smager allerbedst med en let rødvin til😊

Det skal du bruge

Romaine eller hjertesalat

Grana padano ost eller lign.

Citronsaft

Olivenolie med citron eller koldpresset raspolie med citron

Ciabattabrød

Kyllingefileter

En god cæcarsalatdressing

 

Sådan gør du

Jeg laver først croutonerne. Jeg bruger som regel et billigt ciabattabrød, som man kan få i alle supermarkeder. Jeg tror, det er bedst, at brødet er lidt tørt. Det skærer jeg ud i mindre tern. Panden fyldes godt med olienolie, og jeg knuser et fed hvidløg ned i olien. Når panden er tilpas varm, tilføjer jeg brødet. Croutonerne skal steges ved middel varme, indtil de er sprøde og lækre. Kom dem i en skål og sæt dem til side til senere. Pas på at børnene ikke spiser dem alle sammen inden maden😊

Steg herefter kyllingefileterne på panden, mens du gør salaten klar.

Til Cæcarsalat skal der bruges romainesalat eller hjertesalat som alternativ. Når salaten er skyllet rykker jeg den i mindre stykker og fordeler den på tallerknerne. Herefter drypper jeg en olie med citron – enten olivenolie eller koldpresset rapsolie -og frisk citronsaft over. Det giver salaten et ekstra pift.

Nu skal osten rives i flager hen over salaten. Jeg gør det med en kartoffelskræller. Kom endeligt rigeligt på. Anret til sidst med kylling, croutoner og dressing.

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

1 Kommentar

  • SVAR

    Tak for opskriften på cæsarsalat. Så behøver jeg ikke at ringe hver gang……