Madplan uge 16 2018

Nå, på den igen med madplan og blog. Overskuddet herhjemme har været lavt den sidste tid. Mange svære overvejelser og beslutninger i forhold til bolig og arbejde. Men nu er der lidt ro på igen.

Status på huskøb

Vi har endnu ikke solgt huset. Vi har modtaget et enkelt bud, som vi har takket nej til, fordi det var et betinget køb. Samtidig har vi kig på noget andet til os selv, men vi kan under alle omstændigheder ikke rigtigt gøre noget ved det, før der sker noget mere konkret på vores eget. Så vi må lade tiden arbejde for os og forsøge at tage det, som det kommer (ikke altid let for mig)😊

Madplan

Lørdag var Rasmus og Anna Kirstine inviteret på en play date hos en af Rasmus kammerater, som har en datter på alder med AK. Det betød, at Emil og jeg var overladt til os selv. Vi spiste burgere med resterne af (de lidt tørre) burgerboller fra torsdag og tacos med guacamoli, salza og creme fraiche.

I dag skal vi så gå lidt sundere til den. Vi eksperimenter igen med en vegetarret. Det er faktisk en ret, jeg fik på arbejde i fredags. Aubergineruller med ricotta og spinat i tomatsauce. Jeg har altid haft et ret anstrengt forhold til aubergine. Af en eller anden grund har jeg tænkt det som en ubehagelig grøntsag, og jeg var ærligt talt ikke begejstret for udsigten til dagens ret (og jeg var ikke den eneste i Jyske Bank med den følelse, kan jeg afsløre)😊 Men det skulle da prøves, og det smagte virkeligt godt. Nu vil jeg forsøge at genskabe retten herhjemme i aften. Eneste problem er, at børnene ofte ikke er vilde med de lidt anderledes ting. Vi har en rest forloren har i fryseren, vi kan tage op. Eller også må de spise nogle af de pølsehorn, vi lige nu er i gang med at lave til madpakken.

Morfar til undsætning

I eftermiddag kommer min mor og far. Min far er hidkaldt for at hjælpe med diverse småreparationer. Han skal blandt andet se, om han kan redde vores ovn, hvor varmluftlegemet er gået i stykker. Det sagde bare bang og relæet slog fra samme dag som Emils LAN party. Det er rimeligt træls, da ovnen kun er fem år gammel, men der er jo ingen garanti, der dækker længere. Jeg har købt et nyt varmelegeme på nettet til 200 kr., og så håber jeg, at min fars ekspertise som elektriker kan spare os for 5000 kr. (eller hvad en ny ovn nu koster). Men det ser ærligt talt ikke helt ukompliceret ud.

Jeg har samtidig opdaget, hvor afhængig af varmluft vi er i dagligdagen. Det er bare rigtigt træls at skulle vente på den konventionelle ovn og kun have en plade inde ad gangen.

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.