Opskrift på tomatsovs til pizza og pasta

Jeg laver altid min egen tomatsovs. Opskriften stammer faktisk helt tilbage fra da jeg boede på Trillegårdskollegiet, mens jeg studerede. Her var vi nogle stykker, der havde en lille konkurrence om at lave de bedste pizzaer. Og det kom der altså blandt andet min egen tomatsovs ud af.

Den er ganske simpel og mild i smagen. Begge mine børn elsker den og får den gerne til alt muligt. Jeg laver altid en stor portion, så der er en eller to portioner til fryseren. Det er altid godt at kunne tage op i en snæver vending.

Jeg har nogle gange prøvet at hoppe over hvor gærdet er lavest og købe en færdiglavet tomatsovs. Det har til dato ikke været en succes. Jeg synes, at de smager alt for sødt, og jeg har også fundet ud af, at de rent faktisk ofte er fyldt med tilsat sukker. Desuden er de ofte ganske chunky, hvilken mine børn ikke bryder sig om. Og det gør jeg faktisk heller ikke, hvis jeg skal være helt ærlig. (Men det lyder bedre at sige at det er mine børn)

Det skal du bruge

2 dåser hakkede tomater på dåse

1 dåse (70 g) koncentreret tomatpure 

1 fed hvidløg

Olie

Oregano

Basilikum

Salt og peber

 

Sådan gør du

Varm olien i en gryde. Pres hvidløget i en hvidløgspresser og sorter i olien. Tilsæt flåede tomater og koncentreret tomatpure. Lad det simre under låg 5-10 min. Det er vigtigt at komme låg på, for ellers vil sovsen gerne sprøjte ud over det hele, så snart det begynder at koge bare en lille smule.

Tilsæt oregano og basilikum og lad det simre lidt længere. Blend tomatsovsen med en stavblender, så den får en ensartet konsistens. Smag til med salt og peber.

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.