Madplan uge 9 2018

Nu har vi skrevet under på en betinget købsaftale og sat vores eget hus til salg. I fredags kom fotografen, og på mandag skal der laves tilstands rapport. Og så håber vi ellers på, at der begynder at komme interesserede købere, når ejendomsmægleren går i gang med med at promovere. Jeg er MEGET spændt på, hvordan det kommer til at gå!!! Jeg håber selvfølgelig, at det går lynhurtigt. Vi har arbejdet hårdt på at rydde op, så huset fremstår indbydende og kommende købere kan se sig selv i det. Jeg glæder mig også rigtigt meget til at se billederne.

Madplan

Madplan og blog er kommet lidt i baggrunden. Køb og salg af hus tager tid og slider på nerverne. Samtidig har jeg meget travlt på arbejdet, hvor vi de seneste uger har arbejdet hårdt på nogle ændringer, som skal meldes ud i den kommende uge. Så maden skal helst være let at gå til, og jeg har forsøgt at ramme mange af børnenes favoritter, så de i det mindste bliver glade.

Tunmousse – Why???

Jeg ved ikke, hvor tanken er opstået, men fik bare sådan en lyst til den gode gamle (fedtfattige) tunmousse. Opskriften er baseret på fromage frais, men jeg ved ikke om produktet er udgået, for jeg kunne ikke finde det i Rema1000. Har købt noget Cheasy creme fraise i stedet. Mon ikke det går. Jeg er ikke sikker på, at børnene vil have tun mousse, så vi sætter også en Egtved leverpostej i ovnen. Så er alle glade.

Briocheboller

Brioche betyder ikke brieost, hvilket jeg lærte i en fransktime i 8. klasse 😊 Nej, det er en bestemt slag bolle, og de er åbenbart blevet populære til burgere. Meny havde udstillet en ordentlig bunke i deres brødafdeling fredag, og vi blev fristet til at prøve. Det ser godt ud,  men er vist ikke det sunde valg 😊

Babypaella

Min opskrift på babypaella, som jeg kalder det, kommer fra en opskriftsbog til babyer og børn, som var populær, da mine børn var bittesmå. Det er en mega nem opskrift, og børnene guffer de gule ris i sig med ærter, kylling og rejer. Jeg sniger også forårsløg og rød peber i, og nogle gange opdager de det slet ikke. Vi får gerne noget lækkert brød til med godt smør. Og retten smager ekstra godt med et godt glas hvidvin til (til de voksne naturligvis).

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.