Madplan uge 49 2017

Jeg er lidt mat i kroppen efter julefrokost i Jyske Bank i går. Ikke fordi det gik særligt vildt for sig, men jeg kom sent i seng og havde svært ved at sove. Min plan for i dag er derfor at lave så lidt som muligt. Det er ikke let, for opgaverne løser jo ikke sig selv. Men man har vel lov at håbe😊

Madplan copy paste

Madplanen i denne uge er lidt af en gentagelse af sidste uge, fordi vi ikke fik så meget af det, vi havde planlagt. Emil var stadig syg, og vi sendte ham på rekonvalescens hos Bedstemor og Bedstefar i Kolding tirsdag, hvor Bedstemor så serverede aftensmad. Han har det bedre nu, og vi forventer, at han skal i skole igen på mandag. Men vi kommer nok til at acceptere, at hans tærskel ikke er så høj i den kommende tid. Det har ramt ham hårdt.

Anna Kirstine var ikke helt tilfreds med situationen, så hun skulle naturligvis forkæles lidt lige som Emil blev det hos Bedstemor og Bedstefar. Onsdag fik vi derfor take away fra Neem Deli i Risskov. Det er første gang, vi prøvede det. Det bliver ikke min favorit, men det er absolut god mad til rimelige priser. Og det er let at komme til i stedet for at skulle køre helt ind til midtbyen. Anna Kirstine var godt tilfreds med chicken nuggets og risnudler, og til dessert fik hun lov til at spise resten af en slat skildpaddeis direkte fra bøtten.

Torsdag prøvede vi en ny ret fra en reklame for Kikkoman soyasauce, som jeg har fundet i et dameblad. Marinerede andebryster med kålsalat med mango og æbler. Det var vildt lækker. Andebrysterne havde marineret et døgn i køleskabet og smagte vildt godt. Selv Anna Kirstine guffede det i sig. Salaten var virkelig lækker og meget frisk. Vi fik også lidt nudler til, men det var mest for Anna Kirstines skyld.

Efter maden rykkede vi op i sofaen og så finalen i Den store bagedyst. Sikke en gyser. Anna Kirstine var godt tilfreds med, at Andrea vandt. Selv om jeg tror, hun havde heppet på Kirsten. Stakkels Jesper havde ikke en god dag, og vi syntes det var lidt synd for ham.

Julemåneden

Endeligt oprandt julemåneden. Anna Kirstine havde glædet sig voldsomt. Vi brugte morgenen på at åbne pakkekalendere. Emil og Anna Kirstine får adventskalender i år i stedet for hver dag. Men jeg havde købt en ekstra, så de 1. december fik en slikkalender hver. Så er der alligevel noget at åbne hver dag.

Rasmus forkælede mig med en julekalender fra Clinique. Det er super nice, og jeg glæder mig til alle de små lækre overraskelser hver dag. Til Rasmus har jeg købt en chokoladekalender for to, så vi kan få et lille stykke til teen sammen hver aften. Nogle vil kalde det romantisk – andre måske lidt egoistisk – men jeg kan ikke helt tåle, at han hver dag får noget lækkert, som jeg ikke kan få del i. 😊

Juletræet tændes

I morgen vil vi prøve, hvad der måske kan blive en ny tradition i familien, at se det store juletræ på Rådhuspladsen blive tændt. Der er korsang og tale ved borgmesteren. Det lyder super hyggeligt. Inden vil vi gå i Bruuns Galleri for lidt juleshopping, og vi vil tage lidt mad hjem bagefter.

Besøg fra København

Sidst men ikke mindst glæder vi os til at få besøg af familien fra København fredag, når Rasmus lillebror ankommer med kone og børn. Vi planlægger at få lidt tapas (sofistikeret udtryk for chips og gulerodsstænger samt måske lidt oliven, så det ikke er helt ved siden af) og hjemmelavet pizza. Og så skal vi naturligvis have en god rødvin. Vi glæder sig os.

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.