Madplan uge 13 2018

I weekenden var vi til familiefest, så jeg er lidt bag ud med opdatering af bloggen. Sådan er det, når der går ferie i den. Rasmus og børnene holder fri, men jeg har ikke selv ferie i disse tre dage op til påske. Jeg har derfor uddelegeret en del af arbejdet med madplanen. Rasmus og børnene har fået en maddag hver, hvor de må bestemme, hvad vi skal have og også stå for madlavningen. Rasmus slap let over det ved, at vi havde rester med hjem fra familiefesten, som rakte til to dage. Mandag fik vi kylling bacon sandwiches med kyllingekød fra festen. Emil har bestemt, at vi skal have lasagne, og det strækker vi over to dage. Anna Kirstine er fortsat i tænkeboks. Hun vælger aldrig standardløsningen, og påtænker alt muligt skørt. Jeg har derfor valgt en ret til Rasmus og jeg torsdag, og så må vi se, hvad det bliver til med hende AK.

Fødselsdag

Rasmus fylder 38 langfredag, og det skal naturligvis fejres. Hans forældre kommer på besøg til påskefrokost. Efter frokost skal vi naturligvis have en påskekage til eftermiddagskaffen. Jeg havde fundet en på odense-marcipan.dk. Anna Kirstine syntes, at den var rigtigt flot, men hun var sikker på, at hun ikke ville kunne lide den. Løsningen var ifølge Anna Kirstine at lave en fortolkning af kagen. Og det gør vi så! Nu bliver det en chokoladekage med smørcreme pyntet med fine påskeæg.

Status på hussalget

Vi har fortsat huset på markedet, selv om vi endnu ikke har en løsning på plads med et nyt hus. Efter en uge, hvor der absolut ingenting skete, har vi haft to fremvisninger i denne uge, og to mere er planlagt på mandag. Mandag skal vi også selv ud at kigge på noget nyt, og regner og tænker fortsat så det knager:-)

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.