Madplan uge 10 2018

Det er ualmindeligt hårdt at købe og sælge hus. Selv om vi har skrevet under på en betinget købsaftale, er der fortsat lang vej igen. Der er hele tiden op og nedture, og det tærer på mine kræfter.

Vores eget hus er kommet på nettet, og i dag havde vi den første fremvisning. Jeg havde nok lidt forestillet mig, at køberne nærmest ville stå i kø. Men forhåbentlig kommer der lige så stille gang i det – måske også i takt med at verden begynder at tø op igen snart – håber jeg.

Madplan med håb om bedre tider

I ugens madplan forsøger jeg at få lidt mere gang i den, selv om jeg fortsat føler mig lidt træt af vinter og huskøb og salg. Den står derfor på kål og kylling. Målet er at få kyllingen til at strække tre dage. Nu må vi se om det lykkes. Ellers bliver det karrysuppe uden kylling.

Til navngivnings fest

Fredag tager vi færgen til Odden, fordi vi skal til navngivnings fest på Christianshavn lørdag.  Vi er inviteret på en lækker cafe, hvor de serverer smørrebrød og laver deres egen snaps. Det skal nok blive hyggeligt, og børnene elsker at være sammen med deres kusiner og fætre. Så går den weekend også hurtigt, og vi krydser fingre for, at rækkehuset er solgt i mellemtiden.

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.